Ledsagelse bidrager til livskvalitet
Ledsagelse kan være vejen til større livskvalitet for borgere,
der ikke kan færdes alene på grund af en betydeligt og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Særligt hvis den
hjælper, der ledsager dem, er udvalgt med omhu, så kemien
fungerer.
Det kan vi være med til at sikre hos HandicapHjælp Danmark. Når
vi står for rekrutteringen og ansættelsen af hjælpere, er vores mål
at finde dem, der passer allerbedst til den enkelte borger. Det er
afgørende, for at den personlige og professionelle relation
fungerer optimalt.
Derudover tilbyder vi at koordinere de bevilligede ledsagetimer
og varetage selve puljeadministrationen. I den forbindelse forsøger
vi at give borgeren stor fleksibilitet i forhold til blandt andet
tidspunkter, så ledsagelsen kan indgå som en naturlig del af
hverdagen.