Vikar hos HandicapHjælp Danmark

Som vikar hos HandicapHjælp Danmark vil du primært få kontakt med vores bemandingsafdelingen. Du vil blive tilbudt vagter som passer til dine kvalifikationer. Vi får løbende ledige vagter som skal dækkes pga. sygdom, ferie osv. Du kan som vikar også få tilbudt et længerevarende vikariat, hvor du i en periode dækker den samme bruger.

Når du får en vagt hos HandicapHjælp Danmark, er det vigtigt at du føler dig rustet til at møde den bruger, du skal ud til. Det er derfor også yderst vigtigt, at du giver udtryk for evt. tvivl om den information du modtager omkring en vagt og bruger. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Det kan være en fordel, at du har kørekort, da mange af vores brugere har en handicapbil, som du evt. skal køre. Det er ligeledes en fordel, hvis du er villig til at bruge lidt tid på transport til brugeren, da vi dækker hele Sjælland. På den måde har du mulighed for at få tilbudt flere vagter.

Når du har været hos en bruger og begge parter har været tilfredse med samarbejdet, vil du blive skrevet på vikarlisten for den pågældende bruger. Du vil således blive kontaktet, når der igen er ledige vagter hos brugeren. På den måde søger vi at garantere så meget kontinuitet så muligt for vikarer såvel som brugere.

Du kan kun blive tilbudt vikarvagter, hvis du har været forbi kontoret til en samtale og vi har vurderet at du passer til jobbet. Det er sikkerhed for både dig, os og ikke mindst brugeren.

Udviklet på Umbraco CMS