Helhedsløsning giver frihed

Med en helhedsløsning tager HandicapHjælp Danmark det fulde ansvar for alle dele af din hjælpeordning. Lige fra at rekruttere nye hjælpere, afholde MUS-samtaler, koordinere med behandlingssteder og lægge vagtplaner til at sørge for løn, tegne forsikringer og gennemføre arbejdspladsvurderinger.

Vi garanterer desuden 100 % vikardækning. Det betyder, at vi forpligter os til at stille med en kvalificeret hjælper fra vores store vikargruppe eller vores akuthold, hvis der skulle opstå problemer med at få dækket en vagt. Alle hjælpere bliver udvalgt med omhu og uddannet gennem oplæring, supervision, personalemøder og temadage.

Vi tager os af det hele, stort som småt

Helhedsløsning kan være det rigtige for dig, der ikke selv kan løse de administrative opgaver, der er en del af en hjælpeordning. Måske fordi du lever med et svært handicap, eller fordi du ikke føler, at du har kompetencerne eller ressourcerne til at udfylde rollen som arbejdsleder. Uanset årsagen kan vi tage os af det hele, så du får den frihed, du har behov for.

Hos HandicapHjælp Danmark lægger vi stor vægt på, at du skal føle dig tryg ved os og vores hjælpere. Det betyder for eksempel, at du får tilknyttet en fast kontaktperson og en fast stab af hjælpere, som du kender - og som kender dig. På den måde ønsker vi at gøre ordningen til en personlig og helt naturlig del af din hverdag.

 

Kurser til hjælperne

Vi gennemfører kurser i bl.a. hygiejne, forflytningsteknikker og førstehjælp, hvis vi vurderer, at der er behov for dette, for at hjælperen kan udføre sit arbejde optimalt i forhold til dig og din situation.

Kurserne kan både afholdes i dit hjem eller i vores kursuslokaler i Herlev afhængigt af den enkelte situation.

Se beskrivelse af vores kursustilbud her

 
Læs om HHDK's brugerstyrede IT systemLæs om HHDK UniversetDownload brochurer og andre publikationer
Udviklet på Umbraco CMS