Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Har du en BPA-ordning, kan du overdrage arbejdsgiveransvaret til en privat virksomhed som HandicapHjælp Danmark. Det betyder, at vi kan tage os af de administrative og juridiske opgaver, der er en del af ordningen, f.eks. kontrakthåndtering og udbetaling af løn, sygedagpenge og pension. Alt efter hvad du har behov for.

For at lette dine opgaver mest muligt får du også adgang til dit eget it-system, hvor du på en nem og overskuelig måde kan holde styr på vagtplaner, hjælpere, sygdom osv. Desuden giver vi dig en fast kontaktperson, som kan vejlede dig i rollen som arbejdsleder, så du kan føle dig tryg og koncentrere dig om at få hverdagen til at fungere med dine hjælpere.

Du fortsætter selv som arbejdsleder. Det vil sige, at du står for den daglige drift af ordningen, der bl.a. omfatter vagtplanlægning samt rekruttering, oplæring og beslutning om afskedigelse af hjælpere. På den måde får du en fleksibel ordning, hvor du styrer dagligdagen med hjælperne, samtidig med at du kan overlade administrationen til os.

 

Arbejdsleder eller arbejdsgiver?

Loven om borgerstyret personlig assistance giver borgere med handicap mulighed for at overdrage sit arbejdsgiveransvar overfor hjælperne og samtidig beholde arbejdslederansvaret.

I vores brochure om BPA kan du læse mere om, hvad du som borger kan forvente dig, hvis du vælger at overdrage dit arbejdsgiveransvar til HandicapHjælp Danmark.

Kontakt os på tlf. 88 88 71 71 eller mail bpa@hhdanmark.dk for at rekvirere brochure.

 
Læs om HHDK's brugerstyrede IT systemLæs om HHDK UniversetDownload brochurer og andre publikationer
Udviklet på Umbraco CMS