Få hjælp dér, hvor det er allersværest
Når du skal have hjælpere til at arbejde for dig i dit hjem, kan
det betyde ændringer på mange områder i dit liv. Måske skal du til
at forholde dig til en ny rolle som arbejdsleder, definere nye
rammer for dit privatliv eller finde ud af, hvordan du får den
rette balance mellem det personlige og det professionelle i dit
forhold til hjælperne.
HandicapHjælp Danmark hjælper dig dér, hvor det er allersværest.
Vi kan tage os af langt de fleste af de opgaver, der er en del af
en hjælpeordning. Uanset om det drejer sig om at støtte dit
handicappede barn i at udfolde sig eller tage os af alle detaljer
omkring din døgnhjælp. Så du kan få den frihed, du har behov
for.
Vi vil gøre en oprigtig forskel for dig
HandicapHjælp Danmarks motto er "Personlig og professionel hjælp
til handicappede", og det er netop det personlige engagement
forvaltet på en professionel måde, der er vores styrke. Det, mener
vi, er vejen til at gøre en oprigtig forskel for dig.
Hvad vi tilbyder mere i detaljer, kan du læse om ved at klikke
dig rundt i linkene til venstre. Eller du kan kontakte os for at aftale et personligt
møde, hvor vi kommer ud til dig og fortæller lidt mere om, hvad vi
kan gøre for dig.